Referat af Samrådsmøde den 9.november 2006.
Tilstede: Bet Brenner, Rita Poulsen, Lene Malling, Ellen Menck, Flemming Jensen, Mette Kjær og Karin Ernst.
Afbud fra: Claus Rosengaard og Alf Blume
1. Valg af referent.
Flemming Jensen igen (på grund af udsatte punkter fra den 26.oktober 2006).
2. Normering og støttetimer for Bygmarken.
Rita Poulsen henviser til underskud/underbudgettering med manglende normering på 2,79 til følge. Foreslår undersøgelse af brugerprofil og udtrykker utilfredshed med manglende genbesættelse af en 33-timers pædagogstilling og opsigelse af 1 støtteperson.
Der er for få ressourcer, og det skaber usikkerhed og utryghed hos såvel personale som brugere.
Mette Kjær medgiver, at der er et reelt problem, hvor hun er nød til også at forholde sig til det foreliggende budget. Når Jørgen Svendsen tiltræder vil situationen blive undersøgt nærmere. Man er i et ”dødvande” her ved overgangen fra amt til kommune.
Med henvisning til høringssvar ad budget ultimo august og Kirsten Dahls opgørelse rettes der fornyet henvendelse til amt og Birkerød kommune.
Claus Rosengaard sørger for udarbejdelse af udkast til supplerende brev fra Samrådet.
Samrådet finder, at det er vigtigt at undersøge det rigtige budgetgrundlag, inden man i panik går på ”strandhugst” blandt personalet.
Ledelsen beroliger personalet i forhold til fyringsfrygten.
Amtet har iflg. Mette Kjær bedt Rudersdal kommune om at forøge personalenormeringen med 1,4.
2a. Personalelisten.
Karin Ernst oplyser, at det faste personale til 3B er på plads. Opdateret liste med angivelse af samtlige vakante stillinger og støttetimer medudsendes med referatet.
3. Gynger i botilbudet.
Gynger er repareret og i funktion.
5. Revision af forretningsorden for Samrådet.
Det tidligere udsendte forslag fra Bet Brenner blev gennemgået og justeret.
Den reviderede udgave medudsendes referatet.
Retningslinier for personaleansættelser tages op på kommende møde, jfr. nye forretningsorden.
8. Forældre- og pårørendemøde den 23.november 2006.
Claus Rosengaard har udsendt indbydelse med dagsorden.
10. Eventuelt.
Forespurgt oplyser Mette Kjær, at der ikke foreligger udkast til stillingsopslag for afdelingsleder på Bygmarken.
Punkterne 4,6,7,9 tages op på næste møde – den 7.december 2006.







