|
|
|
|
|
Medlemmer: |
Mette Kjær, LR |
|
|
Afholdt: |
Hos Gefion |
|
|
Afbud fra: |
Merete Rasmussen |
|
|
Referent: |
Hans J. Jensen |
|
Pkt. 1. Godkendelse af referat fra den 10. maj 2007.
Ad punkt 13 Arbejdsgrupperne:
- Hans er ikke deltager i "Ressourcegruppen".
- Jørgen er deltager i gruppen "Synliggørelse af pædagogiske principper".
Pkt. 2. Fast punkt på dagsordenen "Valg af mødeleder og referent." Til beslutning.
Det blev besluttet at formanden fremover er fast mødeleder.
Det blev besluttet at Helhedstilbuddets Administrative Afdelingsleder fremover er fast referent.
Begge beslutninger indskrives i MED-Udvalgets forretningsorden og tages således væk som et punkt på dagsordenen fremover.
Pkt. 3. Virksomhedsplan – hvordan udarbejder vi den? Til beslutning.
Skabelon til hjælp for beskrivelsen blev uddelt.
Mette spurgte om medarbejdersiden havde fundet en måde til at inddrage personalet i arbejdet.
Eva gav udtryk for at der havde været en diskussion, men personalet havde ikke fundet en løsning, bl.a. fordi personalet har forskellige mødeplaner.
Thomas foreslog at teamkoordinatorerne kan få ansvar for at inddrage personalet i arbejdet, men forskelle i informationsniveauet gør det måske uhensigtsmæssigt.
Jonas indvendte at processen vil fylde meget hvis alle skal inddrages.
Mette oplyste at vi skal finde tre til fem værdier som er væsentlige for os, og vi skal diskutere og beslutte os for, hvad vi mener med dem.
Jørgen gav udtryk for at han finder det vigtigt at værdierne implementeres på en måde, så de kobles til vor daglige praksis.
Mette foreslog at MED-Udvalgets medarbejderside får ansvar for at igangsætte diskussionen i de enkelte huse, medlemmerne får ligeledes ansvar for at opsamle resultaterne af diskussionerne og aflevere forslag til vore værdier og målbare mål senest den 24. august 2007 kl.13.00.
Der skal afleveres både nævnte værdier og følgende punkter til virksomhedsplanen:
Mål, Indsatsområder, Visioner og Evaluering.
Vedrørende indsatsområder og evaluering har vi ingen erfaringer fra tidligere år, men vi kan beskrive nogle af de aktiviteter, vi har igangsat.
Mette sammenskriver i Virksomhedsplanen.
Det blev således besluttet.
Hanne spurgte, da det er svært at mødes samlet, om der bliver givet timer til arbejdet?
Det blev besluttet, at da der er særlige hensyn at tage i 3A og 3B, bevilges vikardækning, når arbejdet pågår.
I øvrige boliger udvider man gruppemødet med 1 time, man vælger selv dagen, og personalet må skrive en ekstra time på arbejdssedlen.
Pkt. 4. APV – hvordan bearbejder vi data? Til beslutning.
Thomas har modtaget og gennemgået 21 tilbagemeldinger. Der er flest fra Hus 1 og Bygmarken.
Tilbagemeldingerne bærer præg af at være udfyldt i samarbejde og er nok ikke så meget værd.
Det blev besluttet at Thomas gemmer tilbagemeldingerne og de yderligere, der måtte komme, de skal ikke bearbejdes yderligere lige nu.
Mette konstaterede at der er fejl i materialet, og at vi skal gøre det på en anden måde næste gang. Hun foreslår derfor, at vi søger Forebyggelsesfonden om økonomisk støtte til etablering af en elektronisk model.
Jan vil indhente information om JobLiv Danmark (tidligere BST) har en model, vi kan bruge.
Pkt. 5. Værdier – hvordan får vi alle med i diskussionerne? Planlægning af videre forløb. Til beslutning.
Enighed om at punktet var færdigbehandlet under punkt 3.
Pkt. 6. Ny Løn – hvad skal eventuelt udløse Ny Løn? Til beslutning.
Mette informerede om at puljen udgør 1,25 % af den udbetalte løn i januar 2007. Det betyder at vakante stillinger reducerer puljen, men det er den model loven foreskriver.
Den 1.oktober 2007 skal puljernes fordeling være aftalt, underskrevet af parterne samt afleveret i Kommunen.
Hanne spurgte, om de uforhandlede puljer sidste år, kan anvendes i år? Mette oplyste, at det kan de ikke, ligeledes gælder i år, de midler der ikke udmøntes, tilbageføres centralt.
Ny Løn er opdelt i følgende puljer:
1. AC, Kontor, Chefer m.fl.
2. Pædagogisk personale.
3. So-su personale, Handicapledsagere m.fl.
4. Lærere m.fl.
5. Rengøringsassistenter, Teknisk Service m.fl.
6. Sygeplejersker, Sundhedsplejersker, Ergo- og Fysioterapeuter m.fl.
Områdechefen i Forvaltningen beregner og fordeler puljerne til institutionerne og faggrupperne. Vi kender endnu ikke Helhedstilbuddets pulje og dens fordeling på faggrupper.
Mette spurgte om medarbejdersiden havde forslag til hvilke aktiviteter der skal tages i betragtning og efter hvilke principper.
Det blev besluttet at Helhedstilbuddets tre aktiviteter skal tages i betragtning.
Medarbejdernes ideer til principper skal være Mette i hænde tirsdag den 26. juni 2007 kl. 9.00.
Mette oplyste at Ny Løn eventuelt gives på baggrund af en lønsamtale med hver enkelt medarbejder og ridsede ledelsens forslag til principper op:
- Flexibilitet – tage ekstra vagter.
- Udarbejde pædagogiske planer og anden form for dokumentation.
- Nye svære opgaver.
- Komme med nye tiltag.
- Særlig indsigt og viden.
Pkt. 7. Eventuelt.
Mette ønskede at referatet fremover bliver afleveret via mail`en.
Karin ønskede dagsordenspunkterne indskrevet i referatet fremover.
Eva oplyste, i forbindelse med diskussionen om udarbejdelsen af Virksomhedsplanen, at hun har været på et kursus i "Resultatstyring", hvilket har givet inspiration med hjem til kollegaerne. MED-Udvalget bliver orienteret nærmere på næste ordinære møde.
I den forbindelse orienterede Mette om, at Forvaltningen vil benytte "Kompetenceevaluering". Nærmere information kommer.
Eva fremførte at det er et problem at hun skal argumentere i Kassen for at få udbetalt de beløb, hun forventer.
Hans oplyste, at dels har vi et væsentligt likviditetsproblem p.t., grundet beboernes ferieture. Dette problem er imidlertid løst fremover. Dels administrerer/overvåger Ilse boligernes kostforbrug, således at forbruget i modsætning til sidste år, passer med budgetter og indbetalinger, når året er omme.
Jonas oplyste at han var valgt som medlem af Område MED-Udvalget, hvilket havde overrasket ham! Han repræsenterer medhjælpere i alle Ebberødinstitutionerne, men han ved ikke helt, hvem de er. Det er et problem, for Jonas er den eneste TR for 3F på Ebberødområdet. Det er således svært at nå ud til alle medlemmerne og høre deres mening i forbindelse med de arbejdsopgaver, som udvalget pålægger ham.
Berit forespurgte om datoen for afkalkningen af varmtvandsbeholderen i Boligerne var kendt, idet de planlægger en dagsudflugt den dag. Hans oplyste at det ikke havde været muligt at blive oplyst om datoen.
Datoen for sommerfesten på Bygmarken blev ændret til den 22. september 2007.
Til information indarbejder Mette i nyhedsbrevet til medarbejderne, ledelsens ferieperioder og dens nye mulighed for at bevilge krisehjælp hos Trekanten.
Som punkter på næste ordinære møde aftaltes det at Psykolograpporten skal på, at ombygningen af køkkenet skal på, at " Forskelle i kolonitillæg hos Rosengården og Boligerne " skal på samt en revision af forretningsordenen skal godkendes.
Med venlig hilsen
Mette Kjær Eva Larsen
Formand TR
Pva. Næstformand
Merete Rasmussen







