Referat fra Pårørenderådsmøde 10. maj 2007.
Til stede:
Bet Brenner, Claus Rosengård, Ellen Menck, Lene Malling, Rita Poulsen, Mette Duedahl Kjær, Karin Ernst
Afbud:
Flemming Jensen, Alf Blume
1. Valg af referent:
Rita Poulsen.
2. Referat fra erstatningssamrådsmøde 19. marts 2007:
Godkendt.
3. Orientering fra ledelsen:
- Skabelon og køreplan for virksomhedsplan er på vej fra Forvaltningen.
- Udearealerne vil blive holdt af Rudersdal Kommune. Der er bestemte standarder, som dette vil ske ud fra. F.eks. skal græsset slås en gang hver 14. dag og hækken klippes en gang årligt. Prisen for dette kendes p.t. ikke.
- Rengøringen skal udliciteres. Ved udlicitering kommer der forskellige medarbejdere udefra, som vil være ukendte for beboerne. Derfor vil vi søge om, at det - i hvert fald døgnafdelingerne - kan forblive som nu, hvor det er fastansatte/kendte medarbejdere, som varetager rengøringen.
- Der er nye retningslinier på vej vedrørende beboerbetaling for ferie. En uges ferie er fremover en del af kerneydelsen, og beboerne skal kun betale for egne udgifter til denne ferie. Alle udgifter i forbindelse med personalets deltagelse betales af institutionen.
- Hjemmesiden er opdateret 2. maj 2007.
- Der er udarbejdet en rapport vedr. evt. ansættelse af egne psykologer. Denne sendes til pårørenderådet pr. mail.
- Rosengården har haft besøg af arbejdstilsynet, som konkluderede, at der ikke vil komme pålæg. Sagen forventes afsluttet januar 2008.
- Der er forskellige personaletemadage og kurser på bedding: vedr. magtanvendelse, teambuilding, værdier, pædagogisk dokumentation, og omkring beboernes/brugernes kommunikation.
- IT: vi mangler stadig at få Det Hvide Hus og Daghjemmet på Rudersdalnettet. Ligeledes virker vores trådløse netværk ikke, så beboerne kan ikke bruge "Her bor - programmet".
- Der er kommet armerede ruder i alle lejligheder på Rosengården.
- Alarmanlæg til Rosengården er ved at blive opsat.
- 31. maj vil der være pårørendemøde for Rosengården.
- Der er en ny beboer på vej til den ledige børneplads på Boligerne.
4. Tilsyn:
Orientering om forestående og annonceret tilsyn fra Rudersdal Kommune. vedr. Boligerne Gefion 24 maj 2007.
Ikke alle pårørende på Gefion har modtaget indbydelsen!
Rudersdal Kommune har valgt at afholde 3 separate tilsyn på Boligerne Gefion, Bygmarken og Rosengården.
Det vil så vise sig om dette er hensigtsmæssigt.
Stor usikkerhed om, hvorvidt Pårørenderådet kunne deltage i tilsynsmødet.
5. Samrådets overgang til Rudersdal Kommune:
Pårørenderåd og Standardvedtægter.
Opfølgning på høringssvar på næste Pårørenderådsmøde 13. september 2007.
6. Anvendelse af forventningsafklaringsskema:
Udsat til næste møde 13. september 2007.
7. Afklaring af værge/pårørendeinddragelse i relation til den enkelte beboers/brugers behov:
Udsat til næste møde 13. september 2007.
Tidligere udsat fra 7. december 2006.
8. Visioner og udviklingsplan for Helhedstilbuddet Gefion:
Et digert værk, som vi ikke nåede at drøfte.
Er sendt til Rudersdal Kommune - inden drøftelse i Pårørenderådet.
Ikke alle pårørende var enige i det skrevne.
Bet har fremsendt kommentarer - se vedhæftede bilag.
Tages op på næste møde.
9. Status budget 2007.
Nåede vi ikke.
10. Personalesituationen:
Personalelisten er et nyttigt redskab til at få et overblik over ressourceforbruget og personalestabiliteten m.v., og det blev af pårørende foreslået at tage personalesituationen op til nærmere drøftelse på næste møde.
Personalelisterne giver nemlig stadig ikke det korrekte billede af vakante stillinger og anvendelse af de bevilgede støttetimer.
I daghjemmet er KUN angivet 37 støttetimer og personalelisten fra Rosengården giver heller ikke en klar oversigt over, i hvilken beboerenhed de enkelte medarbejdere har deres vagter.
Personalelisten ønskes tilpasset, så man tydeligt kan se
- ressourceforbruget i de enkelte grupper
- hvilke stillinger der er støttetimer
- hvilke stillinger der er vakante
- hvilke medarbejdere der er ansat til de enkelte beboere.
(på Rosengården + andre særbevillinger i Helhedstilbuddet).
- hvilke faste vikarer der indgår som en del af teamet omkring den enkelte beboer
- hvor mange løse vikarer man opererer med.
Bygmarken:
I vinterferien 2007 og under personalets afholdelse af ferie i foråret 2007 - har der ikke været vikarer på Bygmarken.
Det betød, at nogle beboere var nødt til at blive hjemme på Gefion i Daghjemmets åbningstid.
Pårørenderådet finder dette meget beklageligt.
Som følge af uroen blandt brugerne i sommeren 2006 - grundet personaleferier og personalesygdom blev det på Samrådsmøde 26. oktober 2006 besluttet, at vikarpersonale skulle køres ind i god tid forud for ferieperioder.
Vi fik løfte om, at Ledelsen fremover vil sikre bedre kontinuitet og stabilitet på Bygmarken i sommerferien og andre ferieperioder.
11. Orientering fra forældre og pårørende.
Nåede vi ikke.
12. Eventuelt:
Fremtidig mødeform blev drøftet.
Det er umuligt at nå igennem dagsordenen på et 2 timers møde, når den 1. halve time går med spisning.
Besluttet fremover at holde 3 timers møder:
1 times møde - spisning ½ time - 1½ times møde.
13. Næste møde:
13. september 2007 kl. 17.00-20.00.







