Referat af Samrådsmøde torsdag den 17. august 2006.
Til stede:
Ellen Menck, Lene Kjær Malling, Claus Rosengaard, Rita Poulsen, Bett Brenner (Rosengården), Flemming Jensen, Alf Blume. Fra ledelsen og personalet: Marianne Bruun, Kirsten Dahl-Sørensen og Karin Ernst.
Claus Rosengaard bød velkommen til Bett Brenner, som er udpeget af forældre/pårørende til beboere på Rosengården.
1) Valg af referent.
Alf blev valgt til referent.
2) Godkendelse af referat.
Referater fra møderne den 9. maj og den 1. juni blev godkendt og underskrevet.
3) Kommende samarbejde med Rudersdal Kommune.
Udsattes da Lissi Nielsen, efter aftale, møder senere.
4) Status på budget 2007 og revurdering af brugerprofiler.
Budgettet ligger ved mødets afholdelse i udarbejdelse i samspil mellem Rudersdal Kommune og Amtet. Samrådet vil behandle budgettet på et ekstraordinært møde mandag den 28. august kl. 16.00. I det materiale der indtil nu er fremsendt institutionen, er der en manko i forhold til nuværende budget på 3 stillinger på Bygmarken, samt et mindre budget på 1,5 million på boligdelen. Dette er forskellen på hidtidigt budget særtakster og det foreløbigt udmeldte. Rosengården mangler midler til aktiviteter samt midler til transport svarende til nuværende forbrug. Samrådet vil holde tæt kontakt til kommunen.
5) Budgetopfølgning.
Bygmarken har et merforbrug i forhold til budget 2006 på 397.000 pr. 31/7. Boligerne har et overskud på 141.000 inkluderende et lønoverforbrug på 43.000. Rosengården har et overforbrug på 213.000, og har samtidig en gammel gæld på 2,7 millioner - hvordan dette skal løses, arbejdes der på.
6) Tilbagemelding vedr. Tilsynsrapport.
Rapporten hæfter sig ved de mange magtanvendelser, det anbefales (hvad samrådet og ledelsen er enige i) at man også anskuer magtanvendelse som et pædagogisk problem og ikke udelukkende et sikkerhedsproblem - der skal altså kigges på pædagogikken endnu en gang, så antallet af magtanvendelser nedbringes. Samrådet diskuterede i denne sammenhæng handleplanerne, hvor det blev aftalt at indarbejde løbende ændringer i forhold til den pædagogiske indsats og at evaluere hyppigere - individuelle opfølgninger pr. 3-6 måneder, samt at de konkretiseres hen mod overskuelige mål i stedet for megen smuk prosa.
7) Godkendelse af pårørendepolitik.
Udsat til næste møde. Udkastet til pårørendepolitik udsendes med diverse rettelser til formanden til videre foranstaltning af Kirsten Dahl-Sørensen.
8) Revision af forretningsordenen.
Udsattes, idet Bett havde nogen kommentarer om Rosengårdens repræsentation i SR, som Samrådet var enige i. Det foreslås at samrådsrepræsentationen i forretningsordenen rettes til så den direkte omfatter værger. Formålet er at opnå en uddybning af begrebet pårørende. Udkast fra Bett følger.
9) Status udviklingsmål for 2006.
Arbejdsgruppen har ligget stille i sommerferien, intet at melde.
10) Personalesituationen herunder introforløb for den nye forstander.
Administrationen er på hælene. Den nyansatte administrative medarbejder gik efter 2,5 dag, så nu bruges vikarer. Kirsten Dahl-Sørensen slutter den 1. september og Marianne den 15. oktober efter intro af ny forstander. Mange vakante stillinger både i Gefion og i Rosengården. Personaleliste fra Rosengården kommer ud med referatet. På personalelisterne skrives i fremtiden de "vakante timer" på, så man kan se, hvor der er ledige stillinger i grupperne.
I sommerperioden har brugerne ikke haft tilfredsstillende forhold i daghjemmet. Vikarer har erstattet det faste personale, som har afviklet ferie. Det har angiveligt betydet, at der har været meget uro blandt brugerne. Skønt der nu officielt er åbent hele året i daghjemmet, har ikke alle kunnet deltage og har fået brudt det faste genkendelige positive rutinemønster. Derfor foreslår Samrådet, at Bygmarken ændrer eller planlægger en procedure i forbindelse med afvikling af ferier og vikardækning, som griber mindst forstyrrende ind på brugernes forventninger til opholdet i daghjemmet.
3) - genoptaget Rudersdal Kommune.
Lissi Nielsen er chef for Psykiatri- og handikapområdet. Hun har efter 2007 32 ansatte i forvaltningen og i institutionerne i hendes område er der omkring 400-600 medarbejdere (så langt er man kommet med overblikket). LN redegjorde for at 90 % af beboerne har andre betalingskommuner end Rudersdal. Kommunen vil merudskrive ca. 75 millioner mere hos betalingskommunerne. Normalbudgettet for døgntilbuddet på Gefion vil stige med 58 % - hvilket skulle modsvare bortfald af særtaksterne (som dog p.t. udgør over 58 %, deraf mankoen på 1,5 million). LN pointerede at 2007 ville blive et prøveår, og at der ville blive rettet til undervejs, hvis noget forekom urimeligt. Samrådet giver udtalelse om budgettet efter mødet den 28. august. Formanden påpegede, at det i fremtiden ville være hensigtsmæssigt med en løbende dialog med kommunen, som bl.a. fulgte budget processen.
11) Orientering fra forældre og pårørende
Intet at bemærke.
12) Næste møde er det ekstraordinære møde den 28. august om budgetterne.
13) Eventuelt
Det er et problem, at gyngestativet ikke fjernes, når det af sikkerhedsgrunde ikke må bruges. Enten bør det repareres/erstattes eller helt fjernes.
Der er planlagt sommerfest på Bygmarken 30. september.
I den pressede situation i administrationen må åbningstiden indskrænkes. Det har betydning for henvendelse til hovednummeret: 45 94 03 60, hvor nummeret kun kan forventes svaret ml. kl. 9.30 og kl. 11.00 samt ml. kl. 13.00 og kl. 14.00. Kontoret på Gl. Gefion er åbent for personlig henvendelse mandag, onsdag og torsdag kl. 9.15 og kl. 10.15. På Rosengården er kontoret åbent mandag og torsdag kl. 13.00 til kl. 14.00.
Med venlig hilsen
Alf Blume
(med tilføjelser af Ellen Menck og Claus Rosengaard)
Nygårdterrasserne 201D
3520 Farum







