Teoretisk ramme for empatisk og respektfuld kommunikation
I det nedenstående er beskrevet nogle af de tanker ledelsen har gjort sig i forhold til rammerne for kommunikationen og den professionelles ansvar. Det er ikke et uddybende teoretisk grundlag for empatisk og respektfuld kommunikation, men et udtryk for, hvad ledelsen finder er nogle centrale emner, som er vigtige at medtænke i det videre arbejde. Der vil løbende blive lagt artikler og andet materiale til inspiration på O: drevet under ”Empati og respekt”.
De to centrale begreber, empatisk og respektfuld kommunikation har vi defineret som:
- I respektfuld kommunikation ligger at den professionelle kommunikerer på en måde der støtter borgerens oplevelse af at blive respektfuldt behandlet og anerkendt som individ med egne ønsker og behov.
- Empatisk kommunikation rummer det, at den professionelle er i stand til at sætte sig i borgerens sted og derudfra inddrager den andens ønsker, behov, følelser og måde at opfatte verden på i mødet.
Kommunikationen i dagligdagen tjener forskellige formål. I nogle sammenhænge har kommunikationen overvejende en-vejs karakter, ex. at give informationer, beskeder, instruktioner og korrektion af uønsket adfærd m.v.. I andre sammenhænge er der tale om en mere gensidig kommunikation, ex. ”samtale” om oplevelser, vanskelige situationer, støtte til i valgsituationer m.v.. I alle sammenhænge bør kommunikationen tage udgangspunkt i respekten for den anden og forståelse for den andens måde at opfatte verden på.
Kommunikationen med borgerne finder som udgangspunkt sted i en relation mellem en professionel, der har til opgave at hjælpe og en borger, der har behov for hjælp. Dette gør relationen asymmetrisk; borgeren er afhængig af den professionelle! Den professionelle får derved magt i forhold til borgeren. Dette medfører et særligt ansvar for den professionelle, der går ud over det, der almindeligvis betegnes som ”god opførsel”. Den professionelle har et etisk ansvar for at give borgeren mulighed for at være med til at forme sit eget livsforløb. Udfordringen for den professionelle er at skabe forudsætningerne for en ligeværdig og respektfuld relation ved at: ”(pædagogerne) – der er “eksperter” i egen faglighed – anerkender mennesket med særligt behov for støtte som “ekspert” i eget liv.” som det hedder i SL´s etiske grundlag (findes på: http://www.sl.dk/upload/pjecer/sl_vaerdier.pdf).
Kommunikationen med borgerne finder som udgangspunkt sted i en relation mellem en professionel, der har til opgave at hjælpe og en borger, der har behov for hjælp. Dette gør relationen asymmetrisk; borgeren er afhængig af den professionelle! Den professionelle får derved magt i forhold til borgeren. Dette medfører et særligt ansvar for den professionelle, der går ud over det, der almindeligvis betegnes som ”god opførsel”. Den professionelle har et etisk ansvar for at give borgeren mulighed for at være med til at forme sit eget livsforløb. Udfordringen for den professionelle er at skabe forudsætningerne for en ligeværdig og respektfuld relation ved at: ”(pædagogerne) – der er “eksperter” i egen faglighed – anerkender mennesket med særligt behov for støtte som “ekspert” i eget liv.” som det hedder i SL´s etiske grundlag (findes på: http://www.sl.dk/upload/pjecer/sl_vaerdier.pdf).
Asymmetrien i relationen, gør det nødvendigt, at vi hele tiden fokuserer på kvaliteterne i kommunikationen med borgerne for at bevare og udvikle den professionelle tilgang, der respekterer borgerne som eksperter i eget liv.
For at den professionelle i mødet med borgeren kan kommunikerer empatisk og respektfuldt, må den professionelle vide noget om borgerens forudsætninger for kommunikation; hvordan opfatter borgeren sin omverden og sig selv og hvordan gives der udtryk for dette? Det er her den professionelles faglige vurdering på baggrund af viden om personen, handicappet og inddragelse af borgerens netværk kommer ind i billedet.






